Vores partner er vores spejl

Vores partner er vores spejl

Af Ole Vadum Dahl


Se på din kæreste, og du vil se dig selv. For ikke nok med, at du selv spejler dig i din kæreste, så afspejler kæresten også dig. Det lyder måske forvirrende, men er faktisk temmelig enkelt.
Hvis du f.eks. har et stort behov for tryghed og nærhed, vil din kæreste måske være én, der altid skal have syv bagdøre stående åben. Eller måske er du fuld af lyse ideer, og din kæreste er en rigtig lyseslukker. Eller måske er du og din partner helt ens. Med samme værdier, holdninger og interesser. Ja, I går måske endda i samme tøj?

I kan være modsætninger eller det modsatte. Uanset hvad, så er den partner, du har, ingen tilfældighed. Der er en grund til, at din kæreste enten er dominerende, omsorgsfuld, genert, voldsom, rolig, temperamentsfuld eller stille. Vores forhold til den, vi elsker, afspejler nemlig i virkeligheden det forhold, vi har til os selv. Derfor kan selv de værste og mest smertefulde parforholdsproblemer blive et springbræt til en intens og dybdegående personlig og spirituel udvikling, hvis blot vi betragter frustrationerne, konflikterne og længslerne på en anden måde. Det mener 46-årige Ole Vadum Dahl, forfatter, psykoterapeut og grundlægger af ID-terapeut-uddannelsen (identitets-orienteret). Udover at have skrevet bestselleren »At vokse som voksen« er Ole Vadum Dahl for alvor blevet kendt i offentligheden, da han i flere Tv-udsendelser i midten af 90erne for åben skærm demonstrerede sin evne til at hjælpe mennesker af med angst og fobier. Nu er han aktuel med en bog om parforhold. Om hvordan vi sammen med vores partner kan udvikle os. Bogen hedder at »At vokse sammen«. Og det skal tages i ordets bedste betydning. »Vores forhold til den, vi elsker, afspejler det forhold, vi på et dybere plan har til os selv og forklarer, at den grad af kontakt, vi har med vores egen sjæl, er afgørende for, hvor dyb en kærlighed og intimitet vi vil have til vores partner. Vi kan derfor ikke skille vores egen udvikling fra partneren og forholdet, og egentlig selvudvikling handler derfor om »at vokse sammen«,« fortæller Ole Vadum Dahl.

Ifølge Ole Vadum Dahl findes der fem forskellige typer parforhold, som du kan se her neders på siden.
De fleste af os ønsker nok lidt af det hele. Vi har ikke bare ensidigt en af kærlighedsforestillingerne. Vi identificerer os som regel med flere af temaerne. Og det er disse temaer, der kan føres tilbage til barndommen. For de problemer, som vi har i vores parforhold, er nogle ufærdige temaer fra barndommen, som vi forsøger at gøre færdige. Vi genudspiller med andre ord vores barndom med vores partner. Hvis f.eks. et barn oplever at være tilsidesat og ikke blive hørt, så gør barnet alt, hvad det kan, for at være sådan én, som mor og far godt kan lide. Som voksen finder personen derfor en partner, hvor samme konflikt, altså ønsket om at blive hørt og elsket, opstår. Og sådan bliver personen ved i håbet om, at partneren vil reagere modsat, og det så vil vise sig, at »mor« ikke afviste,« fortæller Ole Vadum Dahl. At alt dette ikke er tør teori, bevidner Ole Vadum Dahl med sin egen historie. Da han var yngre, var han primært tilbøjelig til at opfatte sig selv som en klog, rolig og afbalanceret ung mand.Når han så faldt for en pige, var det altid for de vilde og meget temperamentsfulde. Eller rettere, det var ikke temperamentet, han faldt for, men for noget, som han opfattede som impulsivt og spændende, men som senere viste sig at være temperamentsfuldt og konfliktfyldt.

»Jeg begyndte at se, at der var en sammenhæng. Alle kvinderne, jeg faldt for, var tilsyneladende bare impulsive og kvikke, men viste sig hurtigt at være nogle »hysteriske hejrer«. Og hvis de ikke var hysteriske, så blev de det hurtigt, fordi jeg selv var så pæn. I virkeligheden var det nok snarere mit eget fortrængte temperament, jeg blev tiltrukket af, end det var den pige, der skulle udleve det for mig. Og så indså jeg, at det måske var bedre, at jeg selv kom i kontakt med mit eget temperament, end at jeg levede det ud gennem en kæreste,« fortæller Ole Vadum Dahl, der i nu tre år har boet sammen med Terese.
»Hun er en vidunderlig kæreste. Jeg ville ikke kunne have skrevet bogen uden at have mødt hende. Jeg er blevet klog gennem hende. Hun er meget blid og fin, men har også et voldsomt temperament. Men det er hun ikke ene om ? jeg har fundet ud af, at jeg faktisk også selv har temperament.

Og fordi vi begge vedkender os både temperamentet og de mere bløde sider, er vores forhold præget af både en stærk lidenskab, af kærlighed og åbenhed. Tingene er så lige til, der er ingen magtkampe, og når problemerne eller rettere temaerne dukker op, så følger vi de gode naturlove for kærlighed og kommunikation, som jeg har beskrevet i min bog. Jeg kan kun reklamere for min bog og mine anvisninger ved at sige, at de har virket for mig og min kæreste,« siger Ole Vadum Dahl.
Og hermed opfordrer han alle til at se på sig selv. At vi alle ser på, hvilke mønstre og temaer vi har kørende med vores kæreste. At vi ser på, hvilken historie/gentagelse der ligger bag. For det er muligt for alle par at vokse sammen.
»Det kræver selvfølgelig, at man bliver bevidst omkring sig selv og sin partner og måske indser, at man ikke rigtigt ser og hører sin kæreste. Mange tager ikke selv ansvar, men gør sig til ofre ved f.eks. at sige: »Alle mænd/kvinder er idioter/besværlige«, fordi de bliver ved med at løbe ind i de samme problemer.
Det kræver noget at få ryddet op i mønstrene. Selvudvikling er krævende. Og så er der en jo en risiko for, at man ved at udvikle sig finder ud af, at man måske har en forkert kæreste. Omvendt, så vil alle de par, som tænder på hinanden, som har fælles livsværdier og føler en stærk kærlighed, kunnet klare det. Deres forhold vil ikke gå i stykker, selvom de får brudt med nogle traditioner,« siger Ole Vadum Dahl.

De fem forskellige typer parforhold
Ifølge Ole Vadum Dahl findes der fem forskellige parforhold:
1.At være ét med den anden: Her er begge enige i alt. Deres kærlighedsforestilling udspringer af en længsel efter at være dybt forbundet med et andet menneske. At erstatte »dig og mig« med et »VI«. Det er længslen efter enhed, efter helhed og forening. De er ens. Går måske endda ens klædt.
2.At få omsorg og opmærksomhed: Her er partneren en »omsorgsassistent«, der skal levere varen i form af kærlighed og omsorg. Kærligheden i sådanne forhold handler om, at partneren skal kunne tilfredsstille éns behov samt fornemme, hvad man har brug for, uden man beder om det.
3.At være den, man er: Her er kærlighed ensbetydende med at blive elsket som den, man er ? og uanset hvad man tænker og føler. Denne forestilling har rod i længslen efter at blive elsket betingelsesløst af et andet menneske for både éns gode og mindre gode sider. Vi drømmer her om en kæreste, der giver os spillerum og frihed til at prøve os selv af følelsesmæssigt, og som samtidig stadig er der, når behovet for tryghed opstår.
4.At blive respekteret og værdsat: Her er kærlighed ensbetydende med at blive respekteret og værdsat.
Her længes parterne efter at føle sig værdifulde og at have tilladelse til at fylde. Vi drømmer her om en kæreste, som respekterer os og sætter pris på os. Beviset for partnerens kærlighed er, at vi bliver taget alvorligt, og at vore grænser og integritet bliver respekteret.
5.At være mand eller kvinde: Kærligheden handler her om at blive mødt på sin seksualitet og være den rigtige kvinde eller mand for sin partner. Det er at få hjertet og seksualiteten til at gå op i en højere enhed, så vi tænder på den, vi elsker, og elsker den, vi tænder på.

Hvor kommer kærligheden fra?
Øverst på listen over de mange myter, som vi stædigt går rundt og hjælper hinanden med at holde liv i, er den om at kærligheden kommer UDEFRA. For sådan hænger det ikke sammen, slår IT-terapeuten Ole Vadum Dahl fast i en ny bog. Kærligheden befinder sig INDEN I os - men før Amors pil kan ramme plet, så vi kan mærke den, skal den først graves ud under en masse fejlagtige forestillinger.

…..Hele sit liv var hun blevet mobbet af sin stedmor og sine to onde stedsøstre, hele sit liv havde hun fået at vide, at hun ikke duede. Men så tabte hun en lille sko, og prinsen på den hvide hest tabte sit hjerte. Og så blev de gift og levede lykkeligt til deres dages ende...

Den sidste er svært at tro på, når man først har fået forklaret kærlighedens rette sammenhæng af ID-terapeuten Ole Vadum Dahl. For mobning går som bekendt voldsomt ud over selvværdet. Og selvindsigt og selvværd er en forudsætning for at kunne opleve kærligheden, påstår den kendte terapeut og forfatter i sin nye parforholdsbog „At vokse sammen".
- Vi går alle sammen rundt og tror, at kærlighed kommer udefra - at det er noget, vi skal have af en anden, noget vi skal gøre os fortjent til at få. Og det er der ikke noget mærkeligt i. Film og TV, romaner og magasiner, bestiller jo ikke andet end at underbygge de smukke drømme om, at det er prinsen - eller prinsessen - på den hvide hest, der kommer anstigende med kærligheden og lykken. Men det er en misforståelse at tro, at kærlighed er noget, den anden kommer - og altså også kan gå - med. Kærligheden er reel nok, det er bare vigtigt at holde sig for øje, at kilden befinder sig indeni os selv. Og at hvis vi blot vidste HVORDAN, ville vi kunne frembringe den samme følelse uden at skulle presse kæresten til at levere en bestemt defineret mængde opmærksomhed, hensyn og initiativ.
Kend din egen kærlighed

Kodeordet i det gode parforhold er efter hans mening selvbærende. At vi er i kontakt med kærligheden - er selvbærende - betyder ikke, at vi kan undvære en kæreste. Vi behøver bare ikke "tage til takke med" en partner, som vi faktisk passer dårligt sammen med, fordi vi hungrer efter bekræftelse og omsorg. Omvendt kan mangel på kontakt til den indre kærlighed let ødelægge det hele, selv i tilfælde hvor vi er så heldige at møde vores drømmepartner - ham eller hende, vi passer perfekt sammen med, advarer han.
- For vi kan få nok så mange kærlige „sms'ere" fra vores kærester - uden forbindelse til vores indre „kærlighedscentral" kan vi ikke modtage beskederne - og hvad så? Ja, så bliver det ikke kærligheden, der kommer til at gro, men derimod en uforståelig følelse af, at „ok, det var så åbenbart heller ikke det...". Og den misopfattelse kan man slæbe med sig fra forhold til forhold.

Et godt parforhold er et ærligt parforhold. Et forhold, hvor vi er villige til at slippe vores selvbilleder og vise os som dem, vi I VIRKELIGHEDEN er, understreger Ole Vadum Dahl.
- Ærlighed og kærlighed i parforholdet er to sider af samme sag, og det tror jeg også, de fleste føler. Vi vil alle sammen gerne være ærlige - det er bare lettere sagt end gjort. Når vi skændes om, hvem der har været flest gange nede med skraldespanden, hvem der tager sig mest af ungerne, tager mest hensyn og så videre... så har den, der starter konflikten som regel også en underliggende dagsorden. Øverst på denne dagsorden står angsten for at blive overset og forladt. Så bag de fleste konflikter i parforholdet gemmer der sig spørgsmålet: kan jeg stole på dig - elsker du mig nok?
- Vi er alle prægede af en fortid og især en barndom som, selv om vi har haft både kærlige og velmenende forældre, har efterladt os med en opfattelse af, at „der mangler noget". Jeg har i hvert fald uhyre sjældent mødt et menneske, der var totalt selvbærende og ikke havde brug for noget fra andre. Uanset hvor meget vi i barndommen er blevet tanket op med anerkendelse, blevet nusset om og rørt ved, så har vi åbenbart som voksne fortsat brug for en „anerkendelsesassistent".
Ole Vadum Dahl ved, at det selv for en ekspert kan være et langt, sejt træk - og en tur med mange omveje - at turde fyre sine „anerkendelsesassistenter" og få reetableret kontakten til sin indre kærlighed. Han havde selv flere forliste forhold bag sig, da han for tre år siden mødte „kvinden i sit liv", kæresten Terese.
Jeg er ikke afhængig
- Til gengæld ved jeg nu, at det er muligt at lære at fylde sig selv ud og blive selvbærende. For jeg har prøvet det. Det handler om at turde være sårbar, synlig og ærlig - at turde vise sig selv på godt og ondt. Et godt parforhold er ikke et sted, hvor der ikke opstår konflikter - og hvor ingenting går skævt. Tværtimod. Det er både sundt og naturligt at være uenige og ok at bølgerne ind imellem går højt. Konflikterne bliver først et problem, hvis vi hænger fast i dem og bruger dem til at presse hinanden med. Et parforhold bliver først for alvor sjovt og meningsfuldt, når man i stedet for at skulle have en masse af hinanden, har en masse man kan dele.
- Selvfølgelig handler et godt parforhold ikke "kun" om, at begge parter følelsesmæssigt er i stand til at fylde sig selv ud. Man skal passe sammen, uden erotisk fascination og et fælles værdigrundlag vil det være uhyre svært at skabe andet end et fornuftspræget „forretningsministerium". Men jo mere selvforsynende med kærlighed, man er i et forhold, jo større chancer har det.

Ole Vadum Dahl har i Terese har fundet sin sjælepartner.
- Men for selv en heldig rad som mig nytter det ikke noget, hvis jeg begynder at tro, at hun er kilden til kærligheden. Hvis jeg luller mig ind i den illusion, vil selv den mest åbne sjælekontakt lukke ned igen og blive erstattet af afhængighed. Og ja, jeg er fuldstændig vild med Terese... men jeg er ikke afhængig af hende!
Parforhold og spiritualitet

En vigtig ting i de tos parforhold er SPIRITUALITET.
- Mange misforstår, når man taler om åndelighed, spiritualitet og spirituelle oplevelser. De tror, det er noget højtravende og esoterisk. Men det er det ikke, tværtimod. De fleste mennesker har jævnligt spirituelle oplevelser - stunder, hvor de er så opslugt af øjeblikket, at der ikke er plads til at tænke nærmere over, hvad det er, der sker. En barnefødsel er et godt eksempel på en stor spirituel oplevelse, som kører på sanserne og kalder de store følelser frem. Orgasmen er et andet godt eksempel, jeg tror, det er derfor folk er så optagede af sex og erotik. I de dybe erotiske møder er der nemlig ikke tid til at tænke „er jeg god nok"! Også musik, kunst, natur - og f.eks. det dybe samvær, den gode samtale - byder på masser af spirituelle oplevelser, hvor man ikke kan tænke som man plejer. Der er ikke tale om nogen trancetilstand men blot om følelsen af at være til stede med hjertet åbent. En oplevelse af, at en eller anden pludselig har trykket på surround-knappen.
Følg den røde tråd til barndommen
Den kompenserende fantasi

En af de øvelser, der rykker hos deltagerne på Ole Vadum Dahls udviklingskurser, er denne her:
Sæt fokus på den seneste konflikt, du har fremkaldt i dit parforhold - og beskriv den sådan som du oplever den. I mangel af en terapeut (eller en anden god lytter) kan det være en god ide at skrive dine tanker ned - for at få orden på dem.
Og forestil dig så, hvad der ville ske, hvis alt det som du synes er noget skidt, var GODT. Ville du så være lykkelig?
Du vil sandsynligvis opdage, at det langt fra er sikkert, og at jeres konflikt ikke helt bunder i det, den foregiver. At det, du skulle brug konflikten til, var at få bekræftet, at din kæreste elsker dig, interesserer sig for dig, vil dig.
- Når han glemmer at tage skraldespanden med ud eller nægter at gå glip af en fodboldkamp på TV for at læse godnathistorie for ungerne, er det for hende ikke et spørgsmål om, at så skal hun gøre det selv - igen. Men et tegn på, at han er ligeglad - fordi han ikke elsker hende; gør Ole Vadum Dahl opmærksom på.
- Og vender man sig om og kigge tilbage på sit liv sine tidligere forhold, viser det sig ofte, at det var præcis de samme ting, man skændtes med sine tidligere kærester om - og med den samme ubevidste dagsorden: Elsk mig. Kigger man endnu længere tilbage, opdager man at den røde tråd går helt tilbage til barndommen - og at den altid ender hos mor og far.
Vi forveksler nogle drømme (om at blive elsket) og nogle følelser (af ikke at være det), som stammer fra vores opvækst. Fordi vi, når vi føler os sårede og oversete, bliver ude af stand til at skelne mellem nutid og fortid, siger han.
At lave en kompenserende fantasi opleves tit som en åbenbaring. Og når man først kan se, hvad den kommer af - hvad der ligger bag - er det som regel svært at tage sin egen forurettethed alvorligt.

Ærlighed er
- at sige JEG (tænker, føler, har brug for...) i stedet for DU (er, føler, gør...)
- at vise den sårbarhed og de følelser, der er årsagen til ens reaktion
- at turde komme med en indrømmelse
<- at tude gå til bekendelse
- en åbenhed, der skal påskønnes og belønnes